BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ BYGNINGSNIVEAUBæredygtighed er nøje beskrevet i både ISO- og CEN-standarder. På bygningsniveau tager man her udgangspunkt i, at bæredygtighed skal ”opfattes” som et græsk tempel. For at taget på et tempel ikke falder ned, er det nødvendigt, at alle understøttende tempelsøjler er intakte. Det samme gælder bæredygtigt byggeri – her skal alle indikatorer i hver ”søjle” (kaldet aspekter) indregnes og tælles med samt give et ikke for negativt bidrag, for at man kan anvende betegnelsen: BÆREDYGTIGT BYGGERI. Har man indregnet alle indikatorer i alle aspekter (”søjler”), og man har fået et ikke for negativt resultat, ”falder templets tag således ikke ned over templet, idet alle søjler i templet er intakt”, dvs. bygningen er bæredygtig. Mange udtaler sig om bæredygtighed uden at kende til definitioner af bæredygtighed. Ordet anvendes ofte i flæng eller direkte misbruges. Der er talrige eksempler på, at et lavenergihus, et lav CO2-emissionshus, et ”grønt” hus eller et ”high performance” hus bliver betegnet som et bæredygtigt. I langt de fleste tilfælde er dog slet ikke tale om et bæredygtigt hus. I de eksisterende normer er definitionen på bæredygtigt byggeri, at man lever op til visse krav (opfyldelse af alle væsentlige og veldefinerede indikatorer) inden for følgende 3 områder af aspekter:
Anvender man ”tempelmodellen” som beskrevet overfor er der således vedr. bæredygtigt byggeri tale om kun 3 søjler til støtte af templets tag. Det er altid vigtigt, at alle 3 søjler er fuldstændige, og at man ikke udelader væsentlige indikatorer inden for hvert af de 3 aspekter. |
|
