BÆREDYGTIGHED - SOCIALE INDIKATORERBæredygtigt byggeri er nøje beskrevet i både ISO- og CEN-standarder for de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. De sociale indikatorer for bæredygtigt byggeri vedrører først og fremmest de påvirkninger, som man i en bolig eller en bygning får i hele bygningens livscyklus for f.eks. indeklima, vandkvalitet samt sociale og kulturelle kvaliteter for:
Man får således en høj score for de sociale aspekter, dersom man har det perfekte indeklima, sundhed & sikkerhed, har en god drikkevandkvalitet samt har gode sociale & kulturelle muligheder i området, hvor man bor. I det totale regnskab for Bæredygtighed tæller de sociale aspekter 1/3 (33 %) på linje med de to andre aspekter, nemlig de miljømæssige og de økonomiske. Det er egentlig kun de indeklimamæssige, sundhedsmæssige & tryghedsmæssige aspekter, der er direkte byggematerialerelaterede. I andre sociale indikatorer kan dog de arkitektoniske udtryksformer på ens bolig samt på nabokvarteret spille en stor rolle. Mange nye satellitbyområder i udkanten af de store byer har dårlige sociale indikatorer, dersom man ikke har gode transportforbindelser, skoler, kultur- & fritidsmuligheder samt gode adgangsforhold for f.eks. kørestolsbrugere. For danskere spiller indeklimaet en stor rolle. Man kan også blive syg eller direkte dø af et dårligt indeklima. For tegls gode påvirkning på det indeklimamæssige henvises til afsnittet omkring indeklima. Tegl har dog en rigtig positiv indvirkning på indeklimaet på f.eks. følgende områder: Tegl afgiver ingen gasser eller kemikalier, såsom formaldehyd og har ingen lugt- eller allergigener. Der er heller ingen radioaktiv stråling, og det murede byggeri er med til at reducere radonstrålingen. Tegl dæmper vibrationer og lyde. Tegl holder på varmen om vinteren og holder boligen køling om sommeren i modsætning til de lette konstruktioner, såsom trækonstruktioner. Murstenshuse kan uden skade for teglmuren ”ånde” og transportere en del af fugtigheden ud gennem muren, idet der ikke findes en membran (fugtspærre) i hulmuren, som f.eks. i træhuse. Man bor således ikke i en ”plastpose”. Tegl kan uden problemer optage en stor mængde fugt inde fra boligen hurtigere end fleste andre materialer. Tegl kan endvidere hurtigere end andre traditionelle byggeprodukter afgive fugten igen og spiller således en aktiv rolle i at holde luftfugtigheden nede i boligen. Dette minimerer muligheden for skimmelsvamp og skimmelsvampe kan heller ikke finde næring i tegl, der er rent uorganisk materiale fremstillet ud fra ler. Teglmure tørrer også hurtigt ud efter en evt. vandskade, og teglet tager ikke skade af vand, idet tegl f.eks. også kan anvendes til fliser i haven. Vedr. sundhed & sikkerhed må man ikke glemme brand. Der opstår desværre brand i flere tusind boliger hvert år i Danmark. Murstensmure begynder først at miste en væsentlig del af styrken ved en temperatur på over 400 grader celsius. Man ser heldigvis ofte ved store tagbrande, at teglmurene står tilbage og kan genanvendes igen, uden at dette kræver nedrivning af bygningen eller boligen. Det er en væsentlig del af sikkerheden, at man har tid til at komme ud af boligen, inden den i tilfælde af brand falder sammen. Tegl kan heller ikke brænde og giver ikke næring til en brand. En væsentlig grund til, at man begyndte at erstatte træ- og bindingsværkshuset med murstenshuset i Danmark var, at murværk og tegltagsten ikke kan brænde. De er allerede i produktionen brændt ved 1.000 -1.100 graders varme. På grund af vægten og den store varmeakkumulering af en muret væg trænger varmen fra en brand ikke særlig hurtigt ind i muren, og murværk betragtes derfor som noget af det ypperligste med hensyn til at modstå brand. En anden fordel ved det murede hus med tegltag er, at teglet og mørtlen ikke afgiver giftige dampe ved brand, som tilfældet kan være med træhuse, der har fået en overfladebehandling – eksempelvis i form af imprægnering af træværket.
|
|
