BÆREDYGTIGHED – TEGLBæredygtige boliger eller bæredygtigt byggeri er nøje beskrevet i både ISO- og CEN-standarder for de 3 aspekter - miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. I det totale regnskab for Bæredygtighed tæller de 3 aspekter:
hver med 1/3 (33 %). Murstenshuse med tegltage er både på kort og på langt sigt en miljørigtig, social og økonomisk sund og god investering. Tegl har lang holdbarhed, lavt vedligehold, de længste levetider samt god isoleringsevne og holder på varmen. Indeklimaet i et murstenshus er også noget af de ypperste, man kan købe for penge. Fordi mursten kan stå i rå form uden overfladebehandling, belaster man heller ikke miljøet eller økonomien med kemikalier i form af maling, træbeskyttelse eller lignende. Teglhuse med tegltage har altid haft gode input til en bæredygtig udvikling. Det skyldes de gode egenskaber ved tegl kombineret med det lave vedligeholdelsesniveau og tegls meget lange levetid. Husene kan stå i flere hundrede år. Ler til tegl er et naturligt forekommende materiale. Det findes overalt, og der er gode traditioner for en hensigtsmæssig udvinding af ler – blandt andet sikrer man, at landskabet efter endt udvinding reetableres til f.eks. landbrug, skovbrug eller rekreative formål. Området får ikke lov til at gå til spilde eller ligge ubenyttet hen. Flere golfbaner er opført på gamle områder med lerindvinding og anvendes således også til rekreative områder. Tegl nedbrydes ikke eller kun yderst langsomt. Men det kan deponeres helt uden problemer, da der ikke er miljøbelastende kemikalier involveret i produktionen. Ca. 95 % af det murede byggeri recirkuleres og genanvendes ved nedrivning i dag til andre byggeformål. Det kan bruges til ny produktion af byggematerialer, anvendes som tilslagsmateriale eller som jordopfyld ved større anlægsarbejder. Knust tegl bruges også som tennissand til tennisbaner. De danske kalk- og teglværker, der anvender en meget moderne fremstillingsteknologi, har i de sidste 30 år gjort en meget stor indsats for at mindske energiforbruget i forbindelse med produktionen. Branchen har gennem denne indsats halveret energiforbruget over de seneste 25 år. Derudover har branchen arbejdet på at reducere CO2-udslippet gennem bl.a. overgang til gasfyring. Den totale CO2-emission i Danmark fra teglproduktion pr. kg tegl, er i dag mindre end 25 % af emissionen for ca. 25 år siden. I teglproduktionen recirkuleres også al fejlproduktion tilbage til processen, og der genereres således ikke leraffald. En væsentlig grund til, at man begyndte at erstatte træ- og bindingsværkshuset med murstenshuset i Danmark var, at murværk og tegltagsten ikke kan brænde. De er allerede i produktionen brændt ved 1.000 -1.100 graders varme. På grund af vægten og den store varmeakkumulering af en muret væg trænger varmen fra en brand ikke særlig hurtigt ind muren, og murværk betragtes derfor som noget af det ypperligste med hensyn til at modstå brand. Der er talrige eksempler på, at murstensmurene efter en brand står tilbage, mens taget er forsvundet, idet træspærrene er brændt væk. En murstensmur begynder først at miste en del af sin styrke, når den bliver varmet op til over 400 grader. Derfor er også alle gamle, smukke pejse opmuret af mursten. |
|
