BRUGSPERIODE

Bæredygtigt byggeri på produktniveau tager udgangspunkt i udarbejdelse af korrekte miljøvaredeklarationer kaldet EPD (Environmental Product Declarations).

I brugsfasen (dvs. den tid en bolig eller en bygning bebos og således er i brug) af en livscyklus af et byggeprodukt indgår i en EPD vigtige indikatorer vedr. forbrug af energi og forbrugsmaterialer samt resulterende affaldsmængder ved:

  • efterbehandling, overfladebehandling og vedligehold af et byggeprodukt
  • udskiftning og bortskaffelse af et byggeprodukt i løbet af levetiden af en bolig

Det siger sig selv, at levetiden af et byggevareprodukt er altafgørende for miljøpåvirkningen i dette byggeprodukts levetid. Jo længere et produkt holder i brugsfasen, jo mindre påvirker den miljøet og dermed en EPD, især hvis et byggeprodukt holder hundrede af år uden vedligehold, udskiftning, maling, træbeskyttelse eller efterbehandling. 

Tegl som mursten og tegltagsten har netop disse helt unikke egenskaber. Der er mursten i verden, der er over 3.000 år. Det eneste, man finder i 10.000 år gamle bopladser er lidt knoglerester og tegl – i form af potteskår.

I Danmark har murene på f.eks. Hammershus på Bornholm stået i 200 år uden tag i alt slags kystnært, fugtigt klima.

Mere end 2/3 af vore teglkirker er 700 – 800 år gamle og står stadig rigtigt flot.

I vore flotte gamle byer er bykernen næsten 100 % opført af teglmure og tegltage og er over 100 år gamle.