Allergi

Flere og flere danskere lider i dag af allergi. Den kraftigt stigende forekomst af allergi skyldes blandt andet et dårligt indeklima i mange bygninger. Når det gælder mulighederne for at reducere generne blandt de 20-30 % af befolkningen, som har allergi, er der god grund til at anbefale det allerbedste indeklima.

Allergikilderne omfatter bl.a. husstøvmider og vækst af skimmelsvampe i kombination med fugtproblemer og høj luftfugtighed. Derudover kan en række allergifremkaldende stoffer, herunder pollen, trænge ind i bygningerne sammen med den mekaniske ventilationsluft. Allergener – allergifremkaldende stoffer – kan også komme fra forurenede byggevarer, for eksempel overfladebehandlet træ eller materialer, der tidligere har været udsat for forurening.

Byggematerialer, der "kan ånde" (er diffusionsåbne) har normalt en positiv indflydelse på luftkvaliteten og indeklimaet. De er med til at sikre et basalt luftskifte i bygningen.

Omvendt er indeklimaet i bygninger med et utilstrækkeligt luftskifte ofte dårligt. Dette kan være tilfældet i bygninger, der er opført som tætte konstruktioner - f.eks. med en vandtæt dampspærre i væggene. Her kan man tale om at bo i en "osteklokke” eller i en "plastpose".

Tætte konstruktioner med f.eks. en dampspærre vil i langt de fleste tilfælde kræve tvungen mekanisk ventilation. Anlæg, der sikrer tvungen mekanisk ventilation, skal være dimensioneret rigtigt samt være vedligeholdt og rengjort for ikke at påvirke indeklimaet. Er ventilationsanlægget således ikke rengjort, er der risiko for ophobning af luftforurenende stoffer i anlægget spredes i boligen.