Fugtighed

Høj fugtighed inden døre kan skyldes fugtkilder eller utilstrækkelig bortskaffelse af fugten ved hjælp af udluftning, ventilation, diffusion gennem muren eller andet.

Skimmelsvampe kan frigive langt flere giftstoffer og affaldsstoffer til indeluften i skimmelplagede huse, end forskerne tidligere har troet. Det viser bl.a. en ny undersøgelse fra Lunds Universitet i Sverige.

Også SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) har udført rapporter herom.

I tre ud af fire huse med skimmelsvampe målte forskere koncentrationer af giftstoffer fra skimmelsvampe - de såkaldte mykotoxiner, som var flere hundrede gange højere, end forskerne tidligere har antaget.

Selv i støvet i husenes vindueskarme kunne forskerne måle mykotoxiner i fire ud af ti huse med skimmelproblemer.

For høj luftfugtighed kan give forøget forekomst af husstøvmider og vækst af skimmelsvampe. Visse byggematerialer kan være måneder eller år om at tørre ud igen, og både husstøvmider og skimmelsvampe får derfor ideelle vækstbetingelser og kan således være yderst vanskelige at komme til livs. Det gør det svært at genoprette en sund luftkvalitet.

Forskellige vægkonstruktioner har forskellige evner til både at transportere fugten bort ved diffusion og til at udjævne indeluftens fugtindhold ved fugtoptagelse (absorption). Tætte konstruktioner med dampspærre vil kræve udluftning, enten gennem åbne vinduer eller med mekanisk udluftning – typisk i form af ventilationsanlæg. Diffusionsåbne vægge – for eksempel af murværk – vil kunne absorbere og i et vist omfang bortlede fugt og skadelige stoffer gennem væggen.

Det fuldmurede hus optager en vandmængde på linje med øvrige huse, men absorptionshastigheden og afgivelsen af fugten i forbindelse med pludselig fugttilførsel til indeluften er højere i det fuldmurede hus.