Hvordan bliver tegl til?

En sten af brændt ler

Al teglfabrikation begynder med opgravning af leret i vores undergrund. Herefter transporteres leret til teglværket, hvor det bliver lagret. Lagringen foregår enten under åben himmel, i overdækkede lagre eller i gruber, de såkaldte sumphuse. En af årsagerne til, at man lagrer leret, er, at man kan opnå en yderligere blanding af råleret – foruden den blanding der sker, når man graver leret op. Næste skridt er at bearbejde leret i en forælter, der med sine skarpe knive skærer igennem leret. Lermassens konsistens kan i denne del af processen reguleres enten ved tilsætning af vand eller tørt ler- eller kalkpulver. Nogle teglværker tilsætter damp for lettere at kunne forme leret.

Så skal leret formes. Det kan foregå på flere måder, blandt andet ved:

• Håndstrygning: Som navnet angiver, er der tale om formning af leret ved håndkraft, hvilket dog ikke foregår særligt meget mere. Det færdige teglprodukt bruges primært til restaurering af gamle, fredede bygninger.
• Blødstrygning: Her foregår formningen på maskine, på samme måde som ved håndstrygning. Håndstrygningsprocessen efterlignes ved, at leret maskinelt trykkes ned i forme.
• Maskinstensfremstilling. Produkterne fremstilles hermed ved ekstrudering og formes efterfølgende ved skæring.

Når teglprodukterne er formede, skal de tørre for at fjerne det naturlige vandindhold, inden de bliver brændt. Først fordamper vandet fra overfladen, og derefter trænger vandet fra selve stenene ud. Normalt er tørretiden 2-6 dage.

Nu er stenene klar til brænding. Under selve brændingen sker der nogle fysiske og kemiske processer, hvorved leret omdannes til tegl. Tegl er nærmest som en slags glas, der vanskeligt nedbrydes. Som regel brændes der ved mellem 1.000 og 1.100 grader.