Nyt fritidshus

Byg i tegl og brug fritiden på andet end vedligehold

Mange af os går og drømmer om at anskaffe os et sommerhus – et sted man kan køre til fredag eftermiddag og nyde weekenden eller måske – hvis det ligger inden for en overskuelig afstand – drage til efter arbejde i løbet af hverdagene.

Den store efterspørgsel efter sommerhus har resulteret i, at mange områder rundt om i landet udstykkes til sommerhusgrunde, hvor der kan opføres nye fritidshuse. Som tilfældet er med helårsboligen er der flere muligheder. Du kan enten få en arkitekt til at tegne det – med mindre du selv har evner i den retning - eller bestille et typehus. Den kan i den forbindelse være en fordel at besøge de forskellige fritidshusudstillinger. På den måde kan man få et godt overblik over mulighederne og priserne på de forskellige hustyper.

Nogle vælger et sommerhus i træ, men det kan faktisk bedre betale sig at opføre fritidshuset i tegl. Da mange sommerhusgrunde ligger relativt ubeskyttet og derfor udsættes for det lidt barske danske klima med regn og blæst, er det bedre at vælge et byggemateriale, som ikke kræver særligt meget vedligehold. På den måde undgår man at bruge sin fritid på at ordne sommerhuset.