Huset

Kun fantasien sætter grænser

Mulighederne med teglsten er utallige, da mursten og tegltagsten findes i forskellige former og farver. Og ikke nok med det; der kan også fuges i forskellige farver. Derfor er det værd at stille dig selv følgende spørgsmål, inden du skal i gang, eller når du allerede har valgt nogle forskellige typer mursten eller tegltagsten:

  • Skal mit hus bestå af rå murstensvægge eller pudsede ydervægge?
  • Passer valg af farve og materiale til husets arkitektur og alder?
  • Passer facaden og taget sammen?



Måske kan du ikke umiddelbart svare på spørgsmålene, men denne hjemmeside kan forhåbentlig give dig inspiration til, hvordan dit hus kan komme til at se ud. Det er også en god ide at gå en tur i området og se på de andre huse i kvarteret. Eller besøge dit lokale byggemarked.