Udestue i tegl

Der er mange fordele ved at bygge en udestue. Med udestuen får du et rum, som er med til at forlænge den lyse periode. I kolde eller regnvåde måneder vil du stadig have mulighed for at nyde lyset, og ved at sætte et par duftende blomster i stuen kan dine tanker på en kold vintermorgen gå til de sydlige himmelstrøg.

Hvis du i forvejen bor i et murstenshus med tegltag, vil det passe bedst at bygge udestuen i samme materiale for at bevare det samme arkitektoniske udtryk. Er du i tvivl om, hvordan udestuen skal holde samme stil som dit hus, kan det være en fordel, at du allierer dig med en arkitekt.